Kryptoanarki: Et dyk ned i den uregulerede finansielle afgrund

Vidste du, at kryptobegrebet ikke kun handler om hurtige, anonyme betalinger via Blockchain?

Altcoin-betalinger er bare en del af en vigtig og udviklende ideologi kaldet kryptoanarki – med frihed og privatliv som de vigtigste værdier. Det åbnede en ny æra af digitale adfærdsmønstre, finansielle regler og FinTech-løsninger.

I denne artikel vil vi forklare, hvad denne digitale punk-idé handler om – med fordele og ulemper ved kryptoanarki. Så vi vil diskutere de positive ændringer, det giver – og muligvis skjulte (eller ikke så skjulte?) trusler.

Så lad os dykke ned i den uregulerede finansielle afgrund.

Forståelse af kryptoanarki

Okay, lad os begynde med, hvad anarki egentlig er. Nogle vil sige, at det er noget med kaos og total uorden. Andre (sig hej til Sex Pistols) vil hævde, at det handler om frihed.

Men uanset hvilken konnotation du tilføjer, er anarki i en nøddeskal fraværet af enhver statslig myndighed. Så kryptoanarki er begrebets nye betydning, der refererer til digital frihed.

Og her er en detaljeret forklaring:

Kryptoanarki er en politisk ideologi, der insisterer på at bruge kryptografi og decentrale netværk. Pointen med hele idéen er at beskytte individers privatliv og frihed og ikke tillade stater at blande sig i nogen aspekter af livet. Digitale anarkister mener, at kryptering og peer-to-peer-teknologier bør tjene mennesker til mere bekvem kommunikation, handel og overordnet samfundsorganisation uden nogen tredjeparts (f.eks. myndigheders) kontrol.

Hvordan det begyndte

Ideen går tilbage til 1980’erne, hvor hackere foreslog en ny vision af kryptografiens potentiale. Denne vision indebar, at det udviklende cyberspace har en chance for at tilbyde en alternativ form for social og politisk organisering.

En af pionererne i denne bevægelse var Timothy C. May – en teknisk og politisk skribent og ingeniør hos Intel. Han blev inspireret af kryptografi med offentlige nøgler og indså, at teknologier som denne kunne blive det første forsøg på at løsne regeringens kontrol over enkeltpersoner.

Ifølge May ville regeringen forsøge at forhindre eller i det mindste bremse udbredelsen af denne teknologi. Og han indrømmede, at det gav mening – ingen kan benægte relaterede bekymringer som narkotikahandel, skatteunddragelse og national sikkerhed – men hævdede, at processen ville fortsætte.

May har offentliggjort det kryptoanarkistiske manifest med dets grundlæggende principper og mål: Du bør selv læse det, så ingen fortolkningshalvtoner forvrænger din konklusion.

Principper for kryptoanarki

Kort sagt er tanken, at alle brugerdata skal krypteres for at give folk maksimalt privatliv i alle deres digitale aktiviteter: fra private beskeder til finansielle transaktioner. Og som udtrykket antyder, skal der være et sikkert krypteret rum, hvor folk kan kommunikere, drive forretning og handle uden indblanding fra regeringen. Så hvordan skaber man sådan et rum, og hvad skal det indeholde?

Her er de vigtigste principper for digitalt anarki, som giver et ret sikkert svar.

• Decentralisering. Det betyder, at al magt, alle beslutninger og al kontrol ikke må ligge hos en enkelt myndighed. I stedet skal alt være baseret på decentrale netværk. Efter digitale anarkisters mening er sådanne netværk mere gennemsigtige og fleksible end centraliserede.

Eksempel: En national valuta kontrolleres af regeringen. Nogle kryptovalutaer, som Bitcoin eller Ethereum, er ikke – de tilhører ikke nogen myndighed, og alle relaterede transaktioner har ingen kontrol.

Her er en video, der forklarer decentralisering i detaljer.

• Beskyttelse af personlige oplysninger. Denne handler om at bruge forskellige kryptografiske værktøjer, der holder internetbrugere anonyme. For blot at nævne nogle få – VPN’er, digitale signaturer, sikkerhedstokens, nøglebaseret autentificering – alt, hvad der sikrer et højt privatlivsniveau.
• Frihed. Et andet begreb i det digitale anarki er princippet om individuel frihed – frihed til at leve, økonomisk frihed til at handle og til at kommunikere på den måde, man ønsker, indtil det skader andre.

Crypto Anarchy-projekter og -værktøjer

Det kan alt sammen virke lidt romantisk. Men virkeligheden viser, at nogle krypto-anarkistiske projekter allerede findes og bruges i vid udstrækning. Anonym browsing, VPN’er, Bitcoin og det overordnede Blockchain-netværk – alt dette er blevet naturligt for mere end 425 millioner mennesker, og denne befolkning bliver ved med at vokse.

Her er blot nogle få projekter, som anses for at være en del af det digitale anarkis økosystem:

Fordelene ved kryptoanarki

Som du kan se, er det ikke en ideologi, der fremmer noget kaotisk eller voldeligt – og dens centrale idé er tværtimod at støtte fællesskabet og den menneskelige frihed. Og det er ret indlysende, at hele konceptet er imod et traditionelt centraliseret system.

Så hvilke fordele kan decentralisering give samfundet, og hvorfor kan det være bedre end det, der er globalt accepteret lige nu?

Hvad er der galt med centraliseret valuta og dataadgang?

For det første er der en befolkning, som ikke har en bank. Det betyder, at en stor del af samfundet ikke har adgang til bankkonti eller andre formelle finansielle tjenester – eller har det, men har problemer med det. Og de bruger uformelle betalingsmetoder til nogle af deres behov.

Utang er for eksempel en almindelig praksis i Filippinerne, og det betyder, at man låner penge af venner, familie, naboer eller bekendte. Ikke den mest pålidelige måde at håndtere økonomi på, vel?

Her er en infografik, der kan give en vis forståelse af, hvordan den underbankede befolkning er udbredt i verden:

Desuden indebærer enhver centralisering en risiko for politisk indblanding eller korruption. Ret logisk: Når en enkelt myndighed har den ultimative magt, er der en stor chance for, at denne magt vil blive brugt til myndighedens fordel.

For at vende tilbage til begrebet økonomisk frihed – den centrale myndighed kan overvåge og begrænse enkeltpersoners og virksomheders økonomiske aktiviteter. Ikke at det altid sker på Big Brother-måden, men alligevel – folk kan ikke gøre, hvad de vil med deres penge. Selv hvis det ikke er relateret til svindel eller bedrageri.

Endelig, hvad med innovationer? Forestil dig, at du beslutter dig for at starte en finansiel virksomhed. I så fald kan du simpelthen blive opslugt af begrænsninger eller regler, som myndighederne har indført – og de mest fremtrædende aktører, som disse myndigheder nyder godt af, vil klare sig fint.

Gæt, hvad vi vil frem til?

Det er rigtigt. Digitale anarkister mener, at nye tiltag kan hjælpe med at bekæmpe disse problemer.

Hvordan kan kryptoanarki løse problemerne?

Uden videre forklarer vi bare fordelene ved decentrale finansielle systemer og kryptoanarki.

Den mørke side af ureguleret finans

Men selvfølgelig – og anarkister indrømmer det – er der visse og målbare risici og udfordringer.

Folk er opfindsomme nok til at gå langt ud over positive hensigter, når de kan forblive anonyme. Forestil dig, at det er som at bære en usynlighedshætte i det virkelige liv – men i den digitale verden.

Så risikoen ved ureguleret finansiering er ret indlysende.

Og her er nogle statistikker, der understøtter det, vi sagde:

Hvad mener myndighederne om ureguleret finansiering?

Som forskningen viser, udgør alle disse ideer, især decentral finansiering (DeFi), en udfordring for formelle – f.eks. centraliserede – banksystemer.

Hvad er disse udfordringer generelt, og hvad er kryptopunkens indvirkning på de finansielle institutioner?

Selvom alternative mønter stadig er en relativt lille del af det globale betalingslandskab, vokser det hurtigt. Her kan du se, hvordan antallet af Blockchain-brugere vokser på verdensplan hvert år (i millioner):

Statsligt tilsyn i kryptorummet: nogen forsøg på at regulere det?

Ingen myndighed kan bare acceptere uregulerede miljøer. Men det er ikke så let bare at komme og indføre nye love, i det mindste fordi de vil være i modstrid med det overordnede kryptoanarki-koncept.

Med regeringens ønske om at licensere Blockchain-tjenesteudbydere og etablere i det mindste delvis kontrol over relaterede aktiviteter, kan processen ikke være hurtig og glat.

Alligevel blev der selvfølgelig gjort nogle forsøg – både fra bankinstitutioner og myndigheder.

Hvad gjorde bankerne?

Du har sikkert allerede forstået det – de begyndte at overveje digitale centralbankvalutaer (CBDC’er). Med enkle ord er disse valutaer en digital version af national fiat. Deres største fordel er, at de kan give brugerne alle Blockchain-fordele: tilgængelighed, hurtige transaktioner og bekvemmelighed. Samtidig vil CBDC’er ikke stå over for kryptorelaterede problemer som lovlighed eller manglende kontrol.

I øjeblikket er de fleste lande kun i gang med at undersøge emnet – og kun nogle få har indført pilotversionerne af CBDC, som i øvrigt har en ret lav udbredelse:

Hvad gjorde regeringerne?

I øjeblikket kan forsøgene på at regulere Decentralized Finance (DeFi) hovedsageligt beskrives som “at skabe forskellige rammer og fremsætte lovforslag”.

Vi har lavet en tabel, der viser nogle eksempler på regler for kryptovaluta i forskellige lande.

De fleste lande har i øjeblikket følgende holdning: Kryptovalutaer er ikke lovlige betalingsmidler, hvilket betyder, at du ikke kan bruge Bitcoin eller Tether til at betale dit realkreditlån eller lån. Det er dog tilladt at handle og udveksle krypto og købe varer med altcoins.

For at opsummere

Så en opsummering: kryptopunk er en revolutionerende idé om et frit samfund, der i vid udstrækning bruger kryptografi og decentraliserede teknologier. Dette koncept indebærer en række risici: fra trusler mod formelle finansielle systemer til øget cyberkriminalitet.

Fremtiden for ureguleret finans er stadig ret uklar. Alligevel er der én sikker ting ved dette anarki. Det inspirerer til nye tekniske, finansielle og politiske løsninger – og det vil det blive ved med.

Hvis du blev nysgerrig på alt det, vi sagde – gå ikke glip af vores næste indlæg for at holde dig opdateret og få mulighed for at gøre tingene anderledes.