NFT Art og kunstnerisk tilegnelse: En kontrovers om digital kunst afsløret

Traditionel eller digital kunst har altid været en måde for mennesker at forklare fænomenerne omkring os og forstå denne verden følelsesmæssigt. Alle kunstnere og kunstnydere bliver inspireret af … hvad der end omgiver os! Inklusive andre kunstværker.

Det er her, kontroversen om tilegnelse af kunst kommer ind i billedet. Hvor går den usynlige grænse mellem påskønnelse og inspiration og tilegnelse og tyveri? Og hvad har NFT-kunstværker med alt det at gøre?

Lad os dykke ned i det.

Kunstnerisk tilegnelse i historien

Først må vi afklare nogle begreber. Fakta nr. 1 er, at kunstnerisk tilegnelse ≠ kulturel tilegnelse nødvendigvis er det. I hvert fald ikke altid.

Definition af kunstnerisk tilegnelse

Ligesom med den uerkendte kulturelle overtagelse af traditioner betyder kunstnerisk tilegnelse

---

koncepter, elementer, emner og historier fra et kunstværk, når man skaber et andet værk. Det er ikke helt åbenlyst plagiat, men der er nogle paralleller.

Eksempler fra det 19. århundrede

Man kan sige, at det blot er inspiration. For eksempel har Madame Moitessier-portrættet, skabt af den franske neoklassiker Jean-Auguste-Dominique Ingres i 1856, detaljer i kropsholdningen, der forbinder det med et antikt kunstværk Herakles finder sin søn Telephas.

Jeg må også fremhæve, at Madame Moitessiers portræt var en bestillingsopgave. Så hovedformålet med værket er at vise en bestemt dames skønhed, og det demonstrerer også kunstnerens mesterskab og viser hans teknik. Herakles finder sin søn Telephas er en dybere skabelse med hensyn til symbolik og plot. Under alle omstændigheder lånte Jean-Auguste-Dominique Ingres mindst to komponenter fra det ældre værk ved at bruge…

• Kropsholdningen (IKKE som reference for maleriet, men som en detalje, der knytter an til hans inspiration)
• Gudindens billede og symbolets betydning.

Et andet eksempel er Vincent Van Goghs værdsættelse af japansk natur og kultur. På trods af at Vincent Van Gogh aldrig besøgte det (virkelig majestætiske) land og så dets natur eller indbyggere i virkeligheden, malede han Sakura-træer, mennesker og landskaber i Japan og var dybt inspireret af japanske kunstteknikker. Den legendariske postimpressionist skrev endda om sin inspiration til sin bror Theo.

Lad os for eksempel se på bogstavet 640.

Objektivt set har de nævnte og mange andre kunstnere skabt utrolige kunstværker, som nu er højt værdsat og beskyttet af forskellige institutioner. Ikke desto mindre er deres inspiration kunstnerisk tilegnelse, som det er, da vigtige komponenter lånes og rekontekstualiseres for at skabe noget nyt.

En anden vigtig ting at fremhæve er, at disse kunstværker ikke i særlig høj grad kritiseres for at være approprieret. Tværtimod er det mere sandsynligt, at du hører/læser, at disse værker bare er inspireret af noget andet.

Dada-tilgang

Dadaismen, ofte omtalt som Dada, lånte ikke altid hele kunstneriske værker, men havde koncepter, der kunne retfærdiggøre en handling som denne. Dada afviste kunststandarder og konventioner for at understrege, hvordan alt for logiske, rationelle og institutionelle tilgange konserverede kunsten og begrænsede mulighederne for at skabe. Derfor brugte dadaisterne ofte færdige objekter, skabte collager og omfavnede kaos.

Hovedspørgsmålet i denne kunstbevægelse er: “Kan alt være kunst?” Herunder: Kan et tilegnet værk være kunst?

Så bliver kunsten tilgængelig, genanvendelig og reproducerbar

Kort sagt har den digitale revolution og massedigitaliseringen af kunstværker, parallelt med skabelsen af værktøjer som Photoshop, gjort billedkunst til mål nr. 1 for tilegnelse. Vi er blevet det, som Lawrence Lessig, en amerikansk jurist, akademiker og politisk aktivist, kalder “remix-kultur” og fremhæver, at “remix er en kulturel rettighed”, da alle mennesker gør det, fordi det er den eneste måde at udtrykke sig kunstnerisk på.

Den digitale teknologi har til gengæld fremskyndet processen med at skabe kunstværker med udgangspunkt i eksisterende værker. Desuden giver de mange forskellige kommunikationskanaler folk mulighed for at dele deres kreationer med publikum over hele verden.

Og tilføj nu NFT’erne til denne komplekse ligning …

NFT’er, NFT-markedspladser og kunstnerisk tilegnelse

https://www.youtube.com/watch?v=zpROwouRo_M

Ikke-fungible tokens er unikke kunstværker, men i det digitale rum. Deres unikhed kan ikke diskuteres, selv om en person KAN ctrl + c og ctrl + v dem (ligesom Mona Lisa kan tegnes om – kopieres). Blockchain-teknologier garanterer, at der findes et “dokument”, som bekræfter, at et kunstværk er originalt.

Lad os se på et abstrakt tilfælde. Antag, at du er kunstner og har skabt et 100 % unikt digitalt kunstværk. Dit værk har ingen elementer fra andre værker og præsenterer et unikt budskab, hvad det så end er. Du placerer derefter dit NFT på en markedsplads, sælger det og nyder din succes, mens din køber beundrer en ny ankomst i sit digitale Louvre. Det er et scenarie fra et lovligt godt spektrum. Det ville være dejligt, hvis alle NFT-auktioner sluttede sådan.

Men lad os se på andre scenarier, herunder virkelige sager…

Tilegnelse af eksisterende kunstværker? Snarere åbenlyst tyveri

På grund af den manglende styring og udfordringerne med at verificere ophavsretten dukker mange NFT’er op på NFT-auktioner, uden at den oprindelige skaber ved det. En virkelig sag, der viser, hvordan sådanne ting kan ske, er Basquiat NFT-hændelsen.

_________________________________________________

? Fakta: Jean-Michel Basquiat var en amerikansk neo-ekspressionist. Nogle af hans mest bemærkelsesværdige værker er Irony of Negro Policeman, Boy & Dog in a Johnnypump, Skull og Hollywood Africans.

_________________________________________________

For flere år siden annoncerede et anonymt ejet firma, at Jean-Michel Basquiats maleri Free Comb with Pagoda ville blive udbudt på en NFT-auktion. Desuden tilbød virksomheden auktionsvinderen at ØDELÆGGE det originale værk, så dets eksistens kun er mulig i NFT-form. Startprisen for det ikke-fungible token var 1 ETH ($1937 i dag, $2600 dengang). I modsætning hertil vurderede Texas’ Heritage Auction stykket til at være 80-120.000 dollars værd i 2012.

Basquiat-boet blandede sig og sagde, at den, der ville sælge værket som NFT, ikke havde nogen licenser og dokumenter for ejerskabet. Heldigvis blev tilbuddet trukket tilbage fra markedet, og Free Comb with Pagoda blev reddet.

En anden lignende sag opstod, da Banksys kunstværk blev brugt til at skabe en NFT, der skulle sælges på ValuArt.

I begge tilfælde kendte de rigtige ejere af disse kunstgenstande ikke til auktioner, annoncer og potentielt skadelige salg. I betragtning af at informationsstrømmen intensiveres og udvides, bliver det mere udfordrende at finde frem til historier som disse. Disse tilfælde var åbent intellektuelt tyveri snarere end tilegnelse. Derfor skal kryptosamfundet skabe mekanismer med en mere seriøs tilgang til ophavsret.

Uautoriseret (gen)brug af en kunstners værk

Desværre giver mange værktøjer os mulighed for at udnytte et originalt værk. Fra AI-forstærkere til avancerede foto- og billedredigeringsprogrammer skaber disse innovative apps og programmer de perfekte omstændigheder for folk til at misbruge kunstens tilgængelighed. Kort sagt er der intet, der forhindrer dig i at downloade et billede, som nogen har tegnet, ændre det med nogle værktøjer og sætte det på auktion som en NFT.

Det er lettere at forhindre sådanne sager, når nogle velkendte kunstgenstande bliver bytte for dem, der er på jagt efter nemme penge. Men sådanne udnyttelsessager vil ikke blive løst for nichekunstnere eller skabere med et lille publikum, der ikke har nogen interesse i NFT-kultur. Det mest sandsynlige scenarie er, at den oprindelige skaber aldrig finder ud af, at deres nye maleri med en anime-pige bliver solgt for 1-3 ETH.

Kunstig intelligens, der skaber kunst og NFT’er, er et emne for en hel bog. Jeg kan kun sige, at den igangværende debat om, hvorvidt det er moralsk forkert at bruge AI til at skabe kunst, ikke giver os nogen praktiske løsninger. Desuden opstår der mange juridiske problemer, da ingen lande har en lov, der tager højde for ikke-menneskelige skaberes arbejde, og hvordan det skal anerkendes.

Hvad angår de regelmæssige internetdebatter og hellige krige om dette emne, er der to hovedgrupper. Den ene forsvarer AI-kunst og -kunstnere, mens den anden gruppe (som regel traditionelle kunstnere, forfattere, musikere og brugere af traditionel kunst) er 100 % imod det. Der er ingen “mellemting”.

NFT AI-kunst er i samme kategori. Algoritmen skraber millioner af værker, der er lagt ud på nettet, og stjæler dybest set dele af malerier for at skabe noget nyt. Nogle gange giver AI-kunst dig endda resultater med signaturer, som her:

Hvad ville en person, der er sulten efter en nem ETH, gøre? Photoshop helvede ud af et maleri, klippe disse tegn ud og tilføje lidt kreativitet for at sikre, at deres NFT-samling har en ensartet stil. Endnu en gang ser vi på intellektuelt tyveri, som er endnu mere ureguleret end i offline-livet, fordi blockchain er decentraliseret og sikrer anonymitet.

Da NFT-markedspladser kan bruges af de fleste mennesker anonymt og ikke har tilstrækkelige midler til at verificere ægthed, kan vi antage, at der kan være 1-35% AI og tilegnede kunstværker på de mest populære platforme. Desværre findes der ingen forskning, der kan give os faktiske tal. Indtil videre står vi kun over for den enorme risiko for at forbinde nogle kunstværker med mennesker, der uretmæssigt hævder, at disse tilbud er originale.

Meme og viralt indhold NFT’er

Nogle ting er skabt til åben deling og for sjov. Tokenisering af ting som memes betyder også, at man stjæler nogens arbejde. Endnu mere betyder det at tjene penge på noget, der skal forblive gratis.

Og jeg tvivler stærkt på, at Matt Furie, skaberen af Pepe-memet, har en andel her. Har han givet samtykke til Pepe-tokenisering? Der er ingen oplysninger, der kan bekræfte det (højst sandsynligt nej).

Misbrug af kulturelt betydningsfulde billeder

Et problem er, at mange tilfælde af kunstnerisk tilegnelse af NFT efterlader de oprindelige kunstnere uden kompensation. Et andet problem er, at nogle nationale ejendomme bliver tilegnet uden forståelse for deres betydning.

Nogle ændringer er endda respektløse. Sådanne tilfælde kan sidestilles med kulturel tilegnelse, især når skaberen kommer fra et land, der er/var overlegen i forhold til en misbrugt stat under koloniseringen. At tjene penge på kulturelle artefakter rejser desuden et andet juridisk spørgsmål.

Pointen her er, at et sådant objekt er alles ejendom, blandt andet fordi vi betaler skat for at holde det pænt og bevare det, der betyder noget for os kulturelt. Så er det moralsk rigtigt, når kun én person symboliserer sådan en ting? Bør alle få en andel? Eller skal NFT-skaberen kontakte myndighederne og give regeringen en andel? Frihedsgudinden har også en ophavsmand, Frederic Bartholdi, en fransk billedhugger. Bør “kunstneren” spørge Frederic Bartholdis familie, før han bruger Frihedsgudinden til at skabe NFT?

Det bliver endnu værre, når NFT-kreationer har symboler, der er tilegnet kulturelt, eller misbruger “æstetikken” i hellige genstande fra nationer, der er blevet såret, udslettet eller fejlplaceret på grund af aggression.

At navigere i kontroversen: Retningslinjer og bedste praksis ️.

Kunst er et komplekst emne og en mangfoldig sfære, som det kan være svært at navigere i. I denne digitaliserede verden, der er velsignet og forbandet med decentralisering på samme tid, er retfærdighed det eneste, der forhindrer skadelige ting i at ske.

Her er, hvordan du kan hjælpe NFT-fællesskabet i denne debat og i det hele taget!

Betydningen af grundforskning

Det er dejligt at være NFT-entusiast, men man kan ikke være professionel kunstsamler eller -skaber uden at kende formerne, funktionerne og i det mindste en smule teori. Dybdegående forskning lader os også evaluere kunstværker bedre. Det er især vigtigt på NFT-planet, fordi NFT-kunst bør være værdifuld, da nøgleordet her er KUNST; ejerskabet bør ikke være den vigtigste prioritet og værdibestemmende faktor.

Når man undersøger en kunstner, kan man desuden lære mere om hans arbejde og se et mønster i hans værker. Den information bliver afgørende, når du tvivler på, om indholdet er skabt i overensstemmelse med de moralske love.

Så viden og bevidsthed … kan faktisk gøre ondt, men det er bedre at være bevidst end ikke at være det (især hvis man ikke vil ratiosættes efter at have skrevet et L).

Opfatter kunst som en kommunikationshandling

Det er den mest indlysende ting, som ofte ignoreres af folk, der skaber og samler på kunstværker. Først og fremmest er enhver skabelse et dokument (som en informationsbærer) med et specifikt budskab. Illustrativ kunst skal fremkalde følelser, fortælle en historie, optrævle et plot og lade beskueren drage en konklusion. Jo dybere og mere relevant et kunstnerisk budskab er i sin form, jo mere værdi skal der være. Det er supervigtigt at forstå, når man støder på svindel eller tilbud til overpris.

Historien har mange svar

NFT’s kunstneriske tilegnelse er ikke noget nyt. For at være ærlig er det den samme gamle historie, som ikke er afsluttet, siden ophavsretten blev opfundet. Lignende sager, problemer og moralske debatter har eksisteret i mange år. Jeg anbefaler på det kraftigste at dykke ned i kunsthistorien for at blive mere velbevandret i NFT-sektoren, fordi NFT’er er den logiske fortsættelse af denne historie.

Åben dialog hjælper

Det er godt at deltage i rigtige samtaler og give plads til alternative tanker. Heldigvis findes der forskellige kommunikationskanaler, og det tager kun et minut at finde en diskussion om moral i kunsten. Det er vigtigt at lytte til begge sider, men som regel er det kun den ene, der har ret, eller begge har delvist ret, mens de begår fejl på andre punkter.

Husk, at der findes mange meninger, men sandheden er én. Stræb efter at finde den, ikke efter at holde med nogen, hvis argumenter fremkalder noget positivt.

Erfaringer, der er gjort

Kunstnerisk tilegnelse i NFT er et vigtigt emne, der ofte ignoreres og forsømmes. I en verden med decentraliserede teknologier, garanteret anonymitet og måder at manipulere indkomster på er det vigtigere end nogensinde at være på vagt.

NFT kan tilegne sig kunst på mange måder, og dit mål som skaber eller samler er at bidrage til et mere sundt decentraliseret samfund og være fair. Det sidste betyder, at metaverse har en trussel mindre.

Selv om nogle tilegnelsesmetoder er uundgåelige, må vi trække en grænse mellem påskønnelse/inspiration og intellektuelt tyveri, uanset hvilken form det har, og hvor tydeligt det er.

Må din NFT-samling vokse og få de bedste kunstværker. Held og lykke!